Kære alle

Nu er vi kommet godt ind i foråret og varmen er ved at komme – den 31. marts 2024 går vi over til sommertid – og dermed begynder træning på hverdagsaftener igen.

For dem af jer, der allerede går på hold, tal med jeres instruktør om, hvornår I skal træne og hvornår I starter op på hverdagstræning – enkelte hold er allerede startet.

Der starter 2 nye hold i foråret 2024 – ”Hvalpemotivation for alle hunde” med start den 10.04.2024 samt ”Unghundehold for unge og utrænede hunde” med start den 02.04.2024. I kan tilmelde jer inde på "hold siden".

Du skal kontakte kassereren på mail, hvis du ønsker at komme på venteliste på et hold, der er fuldt booket. Dette for at du hurtigere kan blive "ledt" videre til den enkelte instruktør, som så kontakter dig og får afklaret eventuelle behov. Og måske kan de også lede dig videre til et hold med ledige pladser.

Vigtige datoer: Sommerafslutning onsdag den 26. juni. Klubmesterskab søndag den 10. november. Juleafslutning søndag den 24. november. Der vil komme nærmere informationer – hold øje med opslag på Facebook og denne hjemmeside. 

Vi ønsker jer alle et rigtig godt forår og sommer – med håb om mange gode timer sammen på banerne og i klubhuset.

Mvh

Bestyrelsen i DcH

 

Nyheder

Sponsorer