Hundeførerweekend
Tidspunkt
25.06.2023 kl. 00.00 - 25.06.2023 kl. 16.00
Sted
Dch-Jyderup - klubhus
Beskrivelse

DcH Jyderup byder velkommen til Hundeførerweekend 23.-25. Juni 2023.

Vi har glædet os rigtigt meget til at afholde dette års Hundeførerweekend, og håber at mange vil deltage i vores traditionsrige weekend. 

På Hundeførerweekenden er der garanti for godt kammeratskab, god træning og god mad.

Arrangementet har sit udgangspunkt på Kildebjergskolen i Mørkøv. Her finder du både indkvartering, spiseområde, cafe og et udsalg af uundværligt hundegrej. 

Der er i år hele 17 forskellige hold at vælge mellem, så mon ikke de fleste kan finde noget der interesserer dem, en del af holdene kører ud i terrænet omkring Mørkøv, du skal derfor forvente at der kan være lidt køretid. 

Alle måltider indtages på skolen forberedt af vores fantastiske køkkenhold. Lørdag aften spiser vi traditionen tro helstegt gris, med efterfølgende lækker dessert og ikke mindst pakkespil. Husk derfor en lille pakke til puljen så vi kan hygge os med det. 

Der er i tilslutning til skolen mulighed for at campere i telt eller med campingvogn, ligesom der er mulighed for bad og toilet på og ved skolen. 

Tilmelding til holdene foregår via DcH Klubmodul og der betales ved tilmelding. Er du forhindret i at deltage, eller ønsker at skifte hold er du velkommen til at arrangere det direkte med andre deltagere.

 Vi lukker for tilmeldingen 1. Juni 2023 hvor du kan forvente at få tilsendt program for weekenden – du vil endvidere kunne følge med over Facebook.

Se holdbeskrivelser, deltager antal og instruktør liste i det vedhæftede. Når I har fundet det hold, som I gerne vil deltage på, så meld jer nedenfor.

/cms/../cms/ClubDcHJyderup/ClubImages/holdoversigt.pdf 

Vi glæder os til en fantastisk weekend sammen med jer.

 

Med venlig hilsen

DcH-Jyderup


DcH Jyderup